Pressemeddelelse:
”Springtalenter søges i Hedensted og omegn”
Præsentation af nyt talenthold
Hedensted Gymnastikforening præsenterer nu en fantastisk mulighed for alle ambitiøse springgymnaster i Hedensted og omegn.
Vi er stolte af at kunne tilbyde vort nye talenthold ”Hedensted-talenterne”. Holdet er oprettet med henblik på at give dygtige og ambitiøse springgymnaster i Hedensted og omegn mulighed for at udvikle deres talent, således at de lærer at udføre større og sværere spring og samtidig have det sjovt, og få en masse kammerater og veninder med samme interesse.
Trænerteam
Hedensted Gymnastikforening er stolte af at kunne præsentere et fantastisk kompetent trænerteam. Bill Stoffer Christiansen har deltaget i de danske, norske, nordiske og europæiske mesterskaber i spring/rytme. Jesper Møller Hermansen har sprunget på ”The Flying Superkids”, og er i dag en del af teamet bag holdet. Både Stoffer og Jesper har stor erfaring som instruktører, og glæder sig til at dele ud af deres viden og erfaringer.
Optagelseskriterier
Optagelse sker gennem Hedensted Gymnastikforenings øvrige springhold. Som udgangspunkt ligger aldersgrænsen fra 8 år til 22 år. Kriterierne som ligger bag udvælgelsen er
Dygtighed – Disciplin - Vilje
Fremgangsmåde hvis man ønsker optagelse på talentholdet
· Du/dit barn henvender dig til træneren på det HGF springhold som du/dit barn er tilmeldt
· Hvis træneren vurderer at du/dit barn er klar til en prøvetræning med Hedensted-talenterne, får du tildelt en dato hvor du/dit barn kan komme til prøvetræning
· Efter prøvetræningen vil du enten blive optaget, eller - hvis du ikke bliver optaget - få at vide hvad du skal arbejde videre med på det springhold du allerede er tilmeldt
· Første prøvetræning med Hedensted-talenterne bliver søndag den 26.09.10 kl. 10.00
”Med tiden kan der blive snak om opvisning men ikke det første år eller to da der bliver fuld fokus på og blive bedre, ha det sjovt og få en masse kammerater og veninder med samme interesse”, siger Bill Stoffer Christiansen.
Tilmelding
Sponsorer
Hedensted Gymnastikforening ønsker at takke følgende sponsorer
· Tuborgs ”den grønne fond” – sponsorat på 15.000 kr.
· Energi Horsens – sponsorat på 36.843 kr.
Yderligere information
For yderligere information:
· Formand for Hedensted Gymnastikforening, Pia Skov Christensen – tlf. 21 83 84 28
· Træner Bill Stoffer Christiansen – tlf. 53 64 24 28 |