Holdinformation og tilmelding » Spring hold » konceptbeskrivelse
Vision 01-05-2010

Hedensted Gymnastikforening er kendt i Hedensted og omegn som værende en dynamisk og attraktiv gymnastikforening med et godt og aktivt springmiljø. En gymnastikforening som både har fokus på breddeidræt og talentudvikling.

Mission 01-05-2010

Hedensted Gymnastikforenings springteam arbejder for at give børn- og unge i Hedensted og omegn grundlæggende færdigheder indenfor springgymnastikken. Undervisningen bygger på grundlæggende behændigheder som kropskontrol, styrke og koordination. Gennem disse bevægelseserfaringer giver vi børn og unge lyst og mulighed for at lære og udvikle deres spring.

Mål 01-05-2010

Hedensted Gymnastikforening har som mål at vi hvert år bidrager med en eller flere gymnaster til DGI’s landsdelshold.

Hvad kan HGF tilbyde 01-05-2010
Tilsammen byder vi på børne-, junior- og elitetrampolin, airtrack, 15 m airtrack pro med indspringskile, stationær springgrav i form af softmåtte, Nedspringsmåtter med side og endekasser samt softtop og meget mere samt ikke mindst et fantastisk trænerteam som glæder sig til at udvikle springernes færdigheder.
Vores springmiljø er godt og aktivt, og vi garanterer børn og unge udfordring – uanset hvilket niveau de begynder på!
Hvordan opbygges undervisningen i HGF 01-05-2010

Med udgangspunkt i gymnasternes evner og færdigheder tilrettelægges undervisningen, således at den enkelte gymnast, så vidt det er muligt, bliver udfordret på sit eget niveau.

 

Vi laver en masse øvelser på specielt opbyggede springbaner, der bygger springgymnasterne op til at blive gode springere. Undervisningen byder på fordybelse i de enkelte spring og teknikker. Vi arbejder således med de enkelte dele af springene, således at der hver for sig bliver sat fokus på tilløb, indspring, afsæt, selve springet samt landing.

Springteamet har i samarbejde med to dygtige instruktører fra Gymnastikgården i Århus, vurderet hvilke spring der som udgangspunkt undervises i på de enkelte hold

Hvilke hold tilbyder HGF 01-05-2010
Hedensted Gymnastikforenings Springsteam tilbyder følgende springhold
  • Spring 4-5 år
  • Spring 0. klasse
  • Spring 1. klasse
  • Spring 2. klasse
  • Spring 3.-4. klasse
  • Spring 5.-9. klasse
  • Spring 16+
  • Hedensted-talenterne (udtaget hold) 
Hvilke opvisninger deltager HGF i 01-05-2010
Alle springhold deltager i HGF’s lokale opvisning. Herudover deltager følgende hold som minimum i en opvisning ud over lokalopvisningen
  • spring 3.-4. klasse
  • spring 5.-9. klasse
  • spring 16+
  • Hedensted-talenterne
Hedenstedgymnastikforening | Tangevej 8 l 8722 Hedensted l Tlf:21838428 | hedenstedgf@live.dk l CVR-nummer: 18403587 l